Café Danmarks historie

Cafe Danmark ligger i dag i et lidt mere end 100 år gammelt hus i Vesterhavsgade 37, men der blev den ikke grundlagt.  Dens historie går tilbage til 1904, hvor Mads Buch oprettede Gæstgivergården Danmark i Skolegade 41. Her drev han restauranten indtil 1917, hvor han flyttede til Vesterhavsgade 37, og i forbindelse med flytningen ændrede han navnet til Café Danmark. I 1940 blev Esbjerg-maleren Carl Kock hyret til at lave de herlige glasmalerier med havfruemotiver, som stadig findes i restauranten.

Mads Buch drev Cafe Danmark indtil begyndelsen af 1946, hvor Anna Elkær Jepsen overtog den (på sin 40 års fødselsdag). Selve bygningen købte hun dog først i marts 1979 – hun kunne da ikke se roligt på, at Cafe Danmark skulle ophøre, som hun udtalte til avisen.

Hun drev cafeen i 46 år – indtil hun selv var 86 år. Servitricerne hørte heller ikke til den yngste generation – jeg (JDR) husker Anne Elkær Jepsens svigersøn fortælle, at de på et tidspunkt havde fået ansat en servitrice på 67, men ”hende var der for meget pjank med”, syntes de ældre kolleger.

Anna Elkær Jepsen formåede at skabe sin helt egen stemning omkring Cafe Danmark, og som 83-årig blev hun æresmedlem af Sydvestjysk Restauratørforening. Restauranten havde ry som Esbjergs ”Rottehul”, men overliggeren lå højere rent kulinarisk: Rent faktisk kørte folk langvejs fra (også København!) til Esbjerg for at spise frokost i Café Danmark. Også selv efter sundhedsmyndighederne havde været på spil.

Sundhedsmyndighederne kom nemlig efter Cafe Danmark, som i 1971 måtte lukke ”for det varme”. Selv om stadsdyrlægen selv var kunde i Cafe Danmark, kunne Sundhedskommissionen dog ikke se igennem fingrene med rammerne for køkkenvirksomheden. Og som stadsdyrlægen føjede til: ”Der er jo næppe heller så længe til, fru Elkær Jepsen skal gå på pension”, men der forregnede han sig.  –Køkkenet er for lille, lød sundhedsmyndighedernes dom. Der måtte ikke både laves varm og kold mad samt vaskes op i samme rum, så det blev endog meget begrænset, hvad restauranten måtte servere af lune retter. Frikadeller (af en helt uhørt god kvalitet) og mørbradbøf var tilladt, og de udgjorde supplementet til den anretning af hjemmelavede sild i flere varianter, et utalt af dåser med fiskekonserves og en overflod af rejer. Anretningen gik under betegnelsen kaffefrokost. 

Cafe Danmarks helt specielle atmosfære fik en journalist fra Ekstra Bladet syn for, da han gæstede Esbjerg i november 1987. Han var løbet ind i en fisker, der kontant havde meldt følgende ud: ”-Der er da langt mere saft og kraft i én gammel vestjyde end i fem unge, vindtørre københavnere med stikkelsbærben”, sagde Esbjergfiskeren og hamrede sin næve på størrelse med en 5 kg’s rødspætte ned i bordet. – Bevis det, sagde journalisten. – Så bad fiskeren dem om at slå vejen forbi Cafe Danmark i Vesterhavsgade. Der kan I se piger, sagde han pralende. – Vestjyske piger!  Journalisten måtte give fiskeren ret, for i Cafe Danmark fandt de Danmarks sejeste piger. Uden at kny, men måske en anelse vrissent, knoklede de fra kl. 9 morgen til 23 aften med madlavning, opvask og servering, hvilket var helt godt klaret, når slidgigt og alder blev taget i betragtning: Damerne var mellem 60 og 81 år gamle. Anna Elkær Jepsen stod som 81-årig 14 timer i køkkenet om dagen, og indimellem ”kogeriet” tog hun sig også af opvasken, som foregik i en stor gryde, da hun ikke brød sig om det moderne ”djævelskab” (opvaskemaskinen). 

Hun var desuden hyperaktiv med skurebørsten, når der skulle gøres ”ordentlig rent” i krogene, bag paneler og den slags, som ”de unge” glemmer. Olga, som var vind og skæv af slidgigt, men ikke desto mindre rask til fods, var 78 år og havde været servitrice på Cafe Danmark i 30 år. Desuden var der nogle andre hjælpere, som ikke ville rykke ud med deres alder. Til gengæld fortalte stamgæsterne gerne om deres forhold til stedet – dog gemt bag deres øgenavne som Whisky-Poul, Henning Uden Røv, Kurt Maler, Snothoved og Kurt Fosseløver. I ”den fin stue”, som den blev kaldt, sad alle ”mappedyrene”, og den afdeling af restauranten blev lukket af, når Anna Elkjær Jepsen som fast tradition inviterede sine stamgæster på gratis julefrokost. De kvitterede med et flot hornorkester fra morgenstunden, da hun havde 80 års fødselsdag.

Sønnen Sv. Elkær Jepsen og hans kone overtog restauranten efter Anna Elkær Jepsen, men de solgte i januar 1992, og nye ejere blev Doris og Ole Madsen samt Britta og N. Peter Sørensen, som efter en større ombygning af køkkenregionerne åbnede Cafe Danmark igen i slutningen af februar 1992. Ombygningen af køkkenet tillod en genåbning af ”det varme køkken” og dermed en udvidelse af spisekortet, som dog stadig byggede på traditionel dansk mad.

Doris og Ole Madsen drev Cafe Danmark fra 1992-2002, hvorefter den blev udbudt til salg, men det er mig ubekendt, hvem der købte restauranten. Jeg mener at huske, den stod tom en periode.

Efter genåbningen ved Max Terpager, Flemming Haahr og Roy Kellerup i 2010 (vistnok): Kunderne glæder sig over, at rammerne fra det gamle Café Danmark er intakte og præger stedet. På grund af bygningsreglementerne er én af de få synlige ændringer, der er sket, at der er sat et glasparti op mellem restauranten og gangen mod toiletterne.

Af Anne Haldan